Midnatsgudstjenesten – og nej jeg tror ikke på Gud !

 

Jeg besluttede, at jeg i år ville prøve, at deltage i en  midnatsgudstjeneste. Det har jeg nemlig aldrig prøvet før.

Den blev afholdt i Sct. Catharinæ Kirke i Hjørring.

Jeg er overhovedet ikke religiøs, men det er den kirke jeg er konfirmeret i, og jeg synes den er meget smuk!

Selvom jeg på ingen måde tror på Gud, så er jeg meget betaget af gamle kirker.

Måske er det fordi de gamle kirker heldigvis ikke ændrer sig, selvom samfundet, og bygningskulturen ændrer sig konstant!

Jeg kan ikke fordrage nybyggede kirker. Jeg synes ofte de er rædderlige, og helt uden sjæl, men det er jo heldigvis smag og behag.

Der er noget særligt ved sådan en julegudstjeneste!

Jeg føler lidt, at jeg kan sidde og lade “året der gik” passere både på godt og ondt, nok fordi der er en helt speciel stemning i julen.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange mennesker, der har siddet lige præcis i den kirke, siden den blev bygget .

Hvor mange livshistorier der er blevet delt, og ikke mindst hvor mange tårer der er fældet, når nogen er gået bort!

Det er smukt, at tænke på selvom det os er lidt trist ! Præsten holdt en rigtig smuk tale, der var ganske rørende.

Den handlede overordnet om, hvordan livet for mange er hårdt. Præsten trak paralleller  til filmen “Livet er smukt”. Muligvis for, at minde os om vigtigheden af, at vi hver især finder vores helt egen måde, at gennemleve og endda overleve, de kriser vi bliver budt på.

At vi mennesker kan klare meget mere, end vi regner med. At det er vigtigt til tider, at turde skabe en indre verden, der for den enkelte gør det muligt, at turde elske, og at turde tro på, at størst af alt er kærlighed. Hvad enten det er kærlighed til et menneske, eller bare kærlighed til livet ! At alting har en pris.Det at turde leve i en verden der på mange måder, og for mange kan virke så uretfærdig. Jeg kunne ikke være mere enig !

Var dog meget forbavset over, at kirken var fuldstændig fyldt op, som i TOTALT fyldt op, men forstår nu hvorfor.

Jeg blev os inviteret ud på en øl. Der sad en herre ved siden af mig, ganske nydelig faktisk, eller faktisk ret lækker. Jeg tror bare jeg blev ret paf, da han spurgte om jeg ville med ham!… narh – ikke i dag – tror  “Gud”  testede mig…hahahha

Det eneste jeg synes mindre godt om, var at vi både skulle sige trosbekendelsen, samt be’ mere end to gange.

For mit vedkommende, blev det lige en tand for  meget ! Men det er absolut ikke sidste gang, jeg skal prøve det !

 

 

L-ife O-ffers V-ary E-motions