Året afsluttes selvfølgelig, med en begravelse !

Er du bange for blodprøver, du har ellers så mange tatoveringer…..

Der findes ingen billeder, fra da jeg havde Menigitis. Men her er et fra da jeg havde tjah en eller anden børnesygdom. Gud hvor er jeg kær’ ha ha

Der findes ingen billeder, fra da jeg havde Menigitis. Men her er et, fra da jeg havde …tjah en eller anden børnesygdom. Gud hvor er jeg kær’ ha ha

JA – jeg hader at få taget blodprøver! Som i HADER. Jeg synes det gør afsindig ondt!

Det er egentlig meget pudsigt, for når jeg kommer ind og ruller ærmet op, plejer kommetaren ofte at være “du har da godt nok mange tusser”…

Det første jeg så siger er, “ ja , men jeg er pissse bange for nåle”.

Så sidder laboranten ofte, som et stort ? Som om hun tænker, hvad var det lige hun sagde der.

Men som snakken går, plejer vi altid at sidde, og grine lidt af det.

Så får jeg historien om, at de fleste laboranter ofte oplever , at det er de store fyre med tusser alle steder , der er mest bange for nåle…  jeg er ikke alene, det fandme dejligt..!

Min nåleskræk stammer fra barndommen.

Da jeg var lille blev jeg indlagt med menigitis. Altså det ca. 38-39  år siden.

Jeg lå i koma et par dage. Det blev efterfølgende besluttet, da jeg var ude af komaen, at jeg skulle ha taget en rygmarvsprøve.

Dengang var børn indlagt alene, og der var ikke mulighed for, at få lattergas eller lignende, som det er i dag.

Jeg fik bare at vide, at jeg skulle sidde helt helt stille. Jeg husker som sådan ikke meget, men jeg husker tydeligt, at jeg skreg meget højt.

Jeg husker tydeligt, hvor meget jeg savnede min mor lige der.

Jeg husker os tydeligt, at en sygeplejerske lagde 1 kr i min bræk bakke bagefter, og sagde “ hvor har du været en stor pige” !

Jeg tror måske hellere, jeg ville ha’ været en meget LILLE  pige, og undværet den oplevelse … for det er noget, jeg simpelthen aldrig glemme

Gud fredsens, hvor jeg hader nåle.

Pyha, jeg forsøger virkelig at takle det på en sund måde ! Det virker bare så forbandet tragisk komisk, at jeg pga. min medicin, er  tvunget til minimum,1 gang om måneden, at gå den lange tunge vej (sådan føles det) hen til laboranterne, på Hjørring Sygehus.

Måske bliver det bedre, engang med tiden, men jeg tror det næppe…… , og det er os ok. Der findes jo desværre mennesker, der har meget større udfordringer i livet, end et bette prik. Det er jeg bestemt bevidst om. Jeg vil bare ha’ lov til, at synes, at det gør pisse ondt.. for det gør det altså… !

Avvvvvv .... ha ha ha

Avvvvvv …. ha ha ha

L-ife O-ffers V-ary E-motions

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Året afsluttes selvfølgelig, med en begravelse !