The pain remains forever…..

Det er så sandt. Der sker meget i en familie, når man har oplevet mange sorger. Ingen oplever sorgen, på samme måde. Ingen sørger nødvendigvis, på samme måde.

Jeg har, som jeg har skrevet før, meget let ved, at blive hidsig.

Førhen, var jeg meget tålmodig. Det er jeg egentlig os stadigvæk, men mht. nogle ting, er min lunte bleven meget meget kort.

Min søster Helle, var førhen meget hidsig. Med det mener jeg, MEGET.. haha…

Hun er blevet helt anderledes, hvad det angår. Man kunne, da blive helt bekymret ( det er gas).

Vores søster Inger, har været igennem, så mange sygeforløb, i de samme år, som døden indtog vores familie.

Det kan være svært, at skelne, hvad der er sorg, og hvad der er sygdom, synes jeg. Livstruende sygdomme, bringer så absolut os, en vis form for sorg, i skak.

En frygt, der ligger i baghovedet, hos os alle. Hun har jo, indenfor de sidste 3 år, haft to meget kritiske sygdomsforløb. Det tærer på et menneske, det tærer på en familie.

Det udløser en usynlig ” stress”. Pyha, hvad mon det næste bliver. Jeg ved godt, jeg ikke skal tænke sådan, men det er efterhånden, svært, at lade være.

Det er på en måde underligt, hvordan et dødsfald påvirker familien. Mange sandheder, kommer ofte op til overfladen, efter et dødsfald.

Ting, man måske havde ” glemt”. Ting, man måske sket ikke vidste, om den afdød, os selvom, man måske var tætte. Altså os selvom, det er en nærtstående, man har mistet.

Det ændrer meget, i en familie.

I vores familie, prøver vi hver især, at leve med sorgen, på hver vores egen måde. Men lige præcis det, er der sikkert mange, der kan nikke genkendende til……

” Du har ændret dig, får jeg, at vide” JA, det håber jeg dæleme os, at jeg har ! Jeg tror, jeg ville blive meget bekymret, hvis ikke jeg havde…..

#talomdinsorg”

Du kan læse, eller genlæse flere, af mine tanker her ↓