Rastløsheden den fandens rastløshed

Rastløshed. Den f……fandens rastløshed!

Jeg husker tydeligt, hvordan det var, hvordan det føles. Hvor ubehageligt det var, da det begyndte !

Rastløshed, er en stor del, af sorg. Jeg kan selvfølgelig ikke, tale for alle, men for mig, var det, og er stadigvæk til tider, virkelig hårdt.

Uroen, tankemylder, og den fandens rastløshed.

Jeg, kunne begynde på noget, 1 sek efter noget nyt igen. Jeg kunne rende rundt, som en forvirret høne, uden at vide, hvad jeg skulle. Hvad jeg egentlig, havde lyst til, at gøre.

Jeg har brugt mange timer, på absolut INGENTING. Timer hvor jeg, har stirret ud i luften. Timer hvor jeg, har forsøgt, at få tankerne til, at holde kæft. Jeg har brugt mange timer, på at lave 1000 ting, på en’ gang – uden at vide, hvad fanden, jeg egentlig lavede !

Jeg har siddet timevis, og set på skyerne, som ledte jeg, efter et skjult budskab !

Jeg kan stadigvæk, sidde i timevis, og lave INGENTING (ingenting kan os være 1000 ting, på en’ gang). Jeg prøver, at tænke alle dødsfald igennem, om og om igen !

Jeg forsøger, at få struktur på det. Altså min sorg !

Følelsens af, at være ” hjemme” i mig selv !  Den længsel efter, at alt skal være som før….

Modsat, kan jeg os være mega hyperaktiv, som en damp trummel, der ikke stopper, når først jeg får en ide. Behøver jeg fortælle, at dem får jeg mange af.. altså ideer.

Fars fødselsdag nærmer sig. Suk, ikke længe derefter, er det hans dødsdag.

Fandens mindedage – de dage jeg elsker, og hader. Tvetydige følelser, det er et svært landskab, at bevæge sig i.

Jeg, forsøger stadigvæk , at navigere i det.

Rastløsheden har fulgt mig lige siden – den er solidt implementeret i mig !

Det er 6 år siden i år ! WHAT … 6 år – jeg fatter ikke, hvor de 6 år, er blevet af.

Jeg forstår ikke helt, at de sidste 6 år af mit liv, føles som intet , og alt ! Hold da op, det er mange timer, hvor jeg har været rastløs, og lavet INGENTING.

For ikke, at tænke på, hvor mange timer, jeg har været ked af det. Jeg kunne da ha’ vundet en guldmedalje i “ kedafdethed”.

Det, har jeg selvfølgelig, altså lavet noget, men indimellem kan det føles, som om, at mit liv på en’ dag, gik i stå ! Som om, jeg blev sat på pause.

Bevares, pauser er ok. Tror alle mennesker, har godt af, pauser. Måske bare ikke, den’ slags pauser.

Jeg kommer aldrig af, med min rastløshed, og uro – det er en del, af mit kroniske stress.

Nogen gange, hader jeg det ! Andre gange, forsøger jeg, at bruge det konstruktivt !

Nå, nu er den der igen, den der fandes uro… jeg må nok hellere, lave INGENTING, måske det hjælper …

 

“Jeg kunne ha’ vundet en medalje i kedafdethed”

 

Du kan læse, eller genlæse flere, af mine tanker her ↓

http://sorgerok.bloggersdelight.dk/2017/12/26/foelelsen-af-ikke-at-turde-foele-noget/

 

L-ife O-ffers V-ary E-motions