Glædelig Jul eller nowet…

For mange, vil Julen altid være, den sværeste tid…Jeg tænker meget på min far, og bror i de her dage. Jeg tænker på alle dem, vi har mistet, de sidste 6 år.Jeg tænker os på alle jer, der har det ligesom mig !

Julen er ikke den bedste tid, for alle. Julen er mindernes land. Selvfølgelig ikke for alle, men for mange, der har mistet.

Nogen har mistet i juledagene, nogen skal i år opleve, den første jul *uden*. Det er mange følelser forbundet, med den her tid.

Julen, er jo ikke bare mad, og gaver. Julen er os for mange, en tid hvor vi er i følelsernes magt. Der er så mange minder, der er forbundet med julen, og familien. Traditioner.

Det er nok det, der gør forskellen, for mange. Når traditioner bliver brudt, så ændrer det noget. Det er ikke altid kun døden, der er med til, at ændre vores traditioner. Det kan os være skilsmisser, familie stridigheder, eller bare sygdom generelt.

Jeg elsker ikke juleaften.

Siden Victor var 5 år, har han næsten altid været, hos sin Far i julen, og hos mig til nytår. Det var det han helst ville, og så blev det sådan. Jeg kan sagtens forstå ham.

Altså, jeg er vild med julepynt, og de ting, der følge med i December. Bare ikke juleaften. Hvis jeg kunne vælge frit, ville jeg helst være i et andet land, men det er jo ikke altid, at man har mulighed for det. Jeg har jo lov, at drømme…..

Jeg tror egentlig aldrig, at jeg har følt, at der var stærke juletraditioner i min familie. Ihvertfald ikke efter, jeg flyttede hjemmefra. Det var anderledes, da vi var børn.

Vores mor, har næsten altid arbejdet i julen. Jeg har kun prøvet, at holde jul hos min far 2 gange, i mit liv.

Den første gang, jeg skulle holde jul hos min far, var jeg 14- 15 år. Den 23 December blev jeg indlagt, og opereret for kæbehule betændelse. Jeg fik boret huller via næsen ud til bi-hulerne/kæben. Jeg blev udskrevet igen d. 24 December, og så skulle jeg ned til Far.

Det var ikke, en skide sjov jul, jeg var virkelig *vag*, og det flød med blod, og betændelse fra næsen, men det blev jul. Det gør det jo altid.

Da vi var børn, var der gode familie traditioner, og de var hyggelige.

Måske var det fordi, vi stadigvæk havde, vores bedsteforældre, men de døde jo da jeg var 8 år. Måske døde der, en del traditioner, sammen med dem. Eller det gjorde der helt sikkert. Meget ændrede sig i vores familie, efter det.

Dog var der en’ tradition, som min mors søskende, hold lidt fast i, det var julefrokost 1. Juledag. Det var vel årets højdepunkt. Det følte jeg ihvertfald, fordi vi næsten alle, var samlet.

Jeg husker ikke præcist, hvad der skete, men pludselig stoppede den tradition os.

Da jeg blev 18 år, og flyttede til Horsens, blev min tradition, at jeg helst skulle * hjem* til Hjørring i julen. Det var særligt i de unge dage, for der mødtes man jo, med alle andre i byen 1. juledag.

Det var dengang, det virkelig var sjovt, at gå i byen i Hjørring.

Nu kan jeg ikke lade være med, at smågrine lidt. Jeg kan huske hvor langggggg tid, det tog, at køre til Hjørring, fra Horsens, før vi fik motorvejen herop. Det var jo nærmest en dagsrejse, eller det tog virkelig lang tid.

Hele køreturen, skrålede jeg med, på alle julens sange. Der har helt sikkert kun, været 2-3 radio kanaler, at vælge mellem. Det er lidt sjovt, at tænke på. Det var en fast tradition for mig, i mange år.

Men så får man børn, og alting ændrer sig !

Du kan læse, eller genlæse flere, af mine December tanker fra 2017 lige her ↓

http://sorgerok.bloggersdelight.dk/2017/12/22/glaedelig-jul/

http://sorgerok.bloggersdelight.dk/2018/03/09/julen-varer-lige-til-paaske/

http://sorgerok.bloggersdelight.dk/2017/12/26/foelelsen-af-ikke-at-turde-foele-noget/

I år, skal jeg være sammen med mine søskende, Olsen, Helles drenge, og vores mor – hun arbejder nemlig ikke længere.

Egentlig vil jeg helst sidde alene, det gør ikke den store forskel for mig. Det er sådan, lidt ambivalent for mig. Jeg gider godt, og alligevel, gider jeg ikke, det der juleaften nowet.

Det bliver jo jul alligevel…..hvad enten man *fejrer* det, eller ej !

Jeg tror måske, at jeg vil til midnatsgudstjeneste igen. Det var virkelig hyggeligt sidste år.

Det kan jo være, at det ender med, at blive en’ af mine nye faste, juletraditoner…Hvem ved !

Du kan læse, eller genlæse flere af mine tanker, om midnatsgudstjenesten 2017 lige her ↓

http://sorgerok.bloggersdelight.dk/2017/12/25/midnatsgudstjenesten-og-nej-jeg-tror-ikke-paa-gud/