6 år i dag !

I dag, er det 6 år siden, at  jeg blev ringet op, fordi vores bror, var fundet død. 6 år! Jeg fatter ikke hvor tiden er blevet af. Jeg fatter ikke, at 6 år går, så langsomt stærkt. Men, det gør de…. Hvad enten, jeg vil det eller ej, så vil jeg dagen igennem, blive kastet tilbage i tiden, som om det lige, var sket i dag. Jeg orker ikke, at forsøge at fortrænge det, for det kan jeg ikke. Det gør det egentlig os værre, når jeg prøver. Så i dag, vil være en dag, som så mange andre dage. Jeg vil gøre de ting,  jeg mu engang skal. Man kan nok ikke, se det på mig, men inde...

Og… så gik der endnu 1 år !

I dag er det 6 år siden far døde ! 6 år … jeg begriber det ikke. Alligevel, står dagen jo helt klart for mig, som altid, når jeg bliver kastet tilbage, til minderne. I dag, er det 6 år siden, at bølgen af død startede. Inden jeg får set mig om, er det pludselig 10 eller 20 år. Jeg vil altid længes, mindes, og savne ! Nogen gange med smil, andre gange gennem tårer. Jeg bliver altid så glad, når jeg møder nogen, der kendte far. Det er ligesom, at han eksistens ikke er glemt. En’ dag, vil der ikke være flere, der kan huske ham. En’ dag, er det kun hans børnebørn, der husker ham. Generationerne derefter, vil...