I blokkene, som er min barndomsgade begynder de “voksne”, som jeg er vokset op “med”, at gå bort. Klart nok, jeg er jo 51 år nu, så det i den helt rette rækkefølge, men det er stadigvæk underligt. Det er en underlig fornemmelse. Selvom, jeg ikke har set mange af dem siden, jeg som 17 årig forlod mit barndomshjem, så har de en særlig plads i mit hjerte. Det gælder også alle de andre unge mennesker, der boede der. Vi havde et helt særligt sammenhold os blok unger. For et stykke tid siden fandt, jeg ud af, at Erik var gået bort. Erik havde en stor betydning i min barndom. Han havde ikke selv børn, men alle børn, og...

Nå, men nu kan jeg vist godt afsløre,  at jeg har været igang med, et lille projekt. Efter ferniseringen i København, hos Liv & Død har jeg tænkt, meget over, om der var noget jeg kunne bidrage med, noget der kan hjælpe sorgramte, men os bare generelt hjælpe andre med, at få fortalt dem de elsker, at de er elsket. Når først vi er døde, er det for sent. Sorg og kærlighed hænger unægtelig sammen Jeg har derfor lavet en lille minde boks, en lille æske der indeholder 63 små kort, hvor man kan skrive (k)ærlige, minder, og tanker, til en’ man holder af.   I dag er det jo ret sjældent, at vi faktisk giver hinanden noget, der er...