Kan man være “pisse skrøbelig” stærk ?

  Ja, det kan man faktisk ! Det er jeg blevet. Måske har jeg altid været det, måske ikke… Det egentlig os ligegyldig, for det er jo heldigvis nutiden, jeg bevæger mig mest i, selvom jeg dagligt, bliver kastet tilbage, i mindernes land. Mere konkret “sorgens” land. Sorgen kommer, og går jo i mit hoved, lige præcis, når det passer den, og ikke når det passer mig bedst. Der vil nu aldrig nogensinde, være tidspunkter, der passer mig bedst…. Jeg ved godt, det er to yder kontraster, at sige   ” pisse skrøbelig stærk”, men sorg er jo os for de fleste, en’ stor pærevælling, af kaos, smerte, og “ingentinghed”. En hel masse følelser, og tanker, som for de fleste er meget...

Følelsen af ikke, at turde føle noget ….

Jeg tror alle der har prøvet at miste, kender denne følelse ! Eller kan man kalde det en følelse når det ikke helt kan beskrives ? Jeg synes det var, og er svært når jeg skal forsøge, at sætte ord på det, der bedst forstås af andre, når det er meget beskrivende – altså for dem der ikke har prøvet, at miste.. endnu ! Hvordan forklarer man, at man føler sig død indeni ? Jeg mener vi ved jo ikke hvordan, det føles at være død . Derfor bruger vi ord, vi tænker kan være beskrivende, eller beskrivende nok, til at samfundet også forstår. Beskrivende så vi håber alle andre kan forstå. Mens man er i de første faser af...

Midnatsgudstjenesten – og nej jeg tror ikke på Gud !

  Jeg besluttede, at jeg i år ville prøve, at deltage i en  midnatsgudstjeneste. Det har jeg nemlig aldrig prøvet før. Den blev afholdt i Sct. Catharinæ Kirke i Hjørring. Jeg er overhovedet ikke religiøs, men det er den kirke jeg er konfirmeret i, og jeg synes den er meget smuk! Selvom jeg på ingen måde tror på Gud, så er jeg meget betaget af gamle kirker. Måske er det fordi de gamle kirker heldigvis ikke ændrer sig, selvom samfundet, og bygningskulturen ændrer sig konstant! Jeg kan ikke fordrage nybyggede kirker. Jeg synes ofte de er rædderlige, og helt uden sjæl, men det er jo heldigvis smag og behag. Der er noget særligt ved sådan en julegudstjeneste! Jeg føler lidt, at...

Stafet for livet Hjørring 2017

  Yes, igen i år deltog jeg i stafet for livet. Vejret orker jeg nærmest ikke påtale, det var et stort mix af regn, hagl, sol, regnbuer og mudder, masser af mudder. Som altid, var det en meget smuk dag alligevel. En dag hvor man har masser af tid til at tænke, og mindes, enten dem man har mistet … eller dem der kæmper . I år fik jeg gået 26 km, var meget stolt og havde meget meget tunge trætte ben, da jeg tog hjem om natten. Men det var en dejlig træthed.   Jeg lader billederne tale for sig selv. Og retter selvfølgelig en særlig tak til alle dem, der gør sådan en dag her mulig.Vi ses igen...