Kaj  + 12.11 2012 I dag er det 5 års dagen for vores brors død. Jeg har godt kunne mærke den snigende smerte, der altid er forbundet, med de mindedage jeg har. De sidste par dage, har os været underlige.  Jeg har været underlig, mit humør har kørt op… og … ned med en meget hurtig veksling. Nok lidt for hurtigt ! Nogen minder er dejlige, men dødsdage, for dælen jeg hader dem. De går helt ind i sjælen på mig, og får mig til at tænke “ jeg kan simpelthen ikke i år”. Problemet er bare, at det er der jo ikke noget der hedder. Dagen kommer, hvad enten jeg vil det eller ej. Det er problematisk for mig,...

Da jeg var barn, sådan ca. 10 år så jeg en film med min mor og mine søstre. Det var dengang VHS bare var alt. Filmen var “ Gøgereden” med Jack Nicholson. Inden vi skulle se den, var mor en smule betænkelig, fordi jeg er uber sensitiv ..  eller det kan jeg virkelig være. Hold nu kæft, jeg forstod hendes bekymring. 5 timer senere tudede jeg stadigvæk. Jeg synes den film var så frygtelig god, og meget trist og tragisk.Faktisk kan jeg stadigvæk huske, hvordan jeg sad ude på køkkenbordet, og tårerne bare blev ved og ved, med at komme. Et par år senere, var det gysere jeg fik forbud mod at se! Nå, men essensen af det her er,...