I går aftes, da jeg kom hjem fra sygehuset, var jeg alene hjemme. Min søn var på arbejde, og så kom uroen. Jeg kunne mærke, at jeg til trods for, at jeg var vildt træt, os fik en helt vildt uro. Jeg havde ondt i maven. Jeg skulle ordne nogen praktiske ting, men følte ikke helt, jeg kunne afslutte en ting, før jeg gik igang, med noget nyt. Mit hovede kværnede. Jeg var træt, bekymret, ked af det, stresset, det føltes som om, at hele min krop rystede. Faktisk måtte jeg lige sætte mig, et øjeblik, for min krop begyndte faktisk, at ryste. Vildt ubehageligt. Den der, forbandet uro! Pludselig, skriver min søster Helle til mig ! Hun har det præcis,...