For dælen, det er underligt, at vores søn nu er blevet 18 år. Jeg synes næsten lige, han er blevet født. Eller nej, det laver jeg lige om, men hold da magle, 18 år er alligevel, mange år ! Det er underligt, at vide, at han nu skal til, at finde sin plads i *voksen* livet. Jeg synes lige, han er blevet konfirmeret. Selv med vores børn, går tiden langsomt hurtigt. Jeg føler en vis uro ved tanken. En ting, jeg er temmelig glad for er dog, at han nu MÅ køre bil selv. Det er hændt et par gange, at min bil på mystisk vis, er blevet *væk* ! I lørdags, da jeg vågnede ville jeg lige tjekke, min...