Sorgen har mange ansigter. Det er selvfølgelig klart, eftersom vi sørger, på hver vores måde. Nogen græder meget. Nogen græder ikke med det samme, men først meget senere. Jeg tror ikke på, at ens sorg, aldrig kommer ud. Måske viser den sig, på andre måder, end man forventer. Måske kommer den ud, helt umotiveret. Måske gemmer man på den, i rigtig mange år, og pludselig en dag, bryder man sammen. Jeg tror de fleste mennesker, vil opleve sammenbrud mange gange, mens de forsøger, at forstå hvad der er sket. Forstå hvem de er, efter sorgen har ramt dem. Når jeg ser billeder af mig selv, fra før… og efter vores far døde, ser jeg en markant forandring. I de første par...