Everybody hurt sometimes…..

This is nothing, but the truth! It is important, from time to time, to just sit, and let sadness take over ! But it is also something most people find difficult to do, including myself – because it means, that we have to let go of the control, most of us are raised to have. Grief should not be a taboo, we will all die, and most people will experience several loss, during a lifetime.. It’s OK to grieve ! L-ife O-ffers V-ary E-motions

Året afsluttes selvfølgelig, med en begravelse !

Det kunne nok ikke være anderledes. Det er fredag morgen, den sidste fredag i året. Jeg sidder og funderer lidt over livet, inden jeg skal afsted,til endnu en begravelse. Det positive er, at der ikke kan nå, at være flere begravelser i dette år. Det svære er, kan der dog ikke snart være en pause !? Men nej, åbenbart ikke. Det her år har været fyldt med glæde, og rigtig mange sorger! Der har igen været for “mange” dødsfald i familien. Det positive er, som en af mine veninder så fint skrev til mig “ ja der kan ikke være mange begravelser tilbage, når du bliver gammel “. Jeg tænker nej, forhåbentlig ikke ! Jeg kan ikke lade være med...

Følelsen af ikke, at turde føle noget ….

Jeg tror alle der har prøvet at miste, kender denne følelse ! Eller kan man kalde det en følelse når det ikke helt kan beskrives ? Jeg synes det var, og er svært når jeg skal forsøge, at sætte ord på det, der bedst forstås af andre, når det er meget beskrivende – altså for dem der ikke har prøvet, at miste.. endnu ! Hvordan forklarer man, at man føler sig død indeni ? Jeg mener vi ved jo ikke hvordan, det føles at være død . Derfor bruger vi ord, vi tænker kan være beskrivende, eller beskrivende nok, til at samfundet også forstår. Beskrivende så vi håber alle andre kan forstå. Mens man er i de første faser af...

Ej prøv lige og luk den igen….

Da min fars kone døde fornyeligt, fik vi søskende en kasse med forskellige småting. De sidste minder, kan man vel sige. Jeg var lidt spændt på at se billeder og lign, som evt måtte være i kassen. Men var os lidt betuttet ved det. I kassen var der lidt figurer, dokumenter og billeder. Det føles lidt underligt, når man åbner sådan en kasse, for så vælter alverdens minder op. Jeg er åbenbart kreativ, for i kassen lå 2 fødselsdags kort, som jeg havde klippet klistret, da far blev 59, og til hans 60 års dag. Nu snakker vi altså 1992 og 1993. Meget, meget sjovt, at se dem igen. Egentlig, har jeg en relativt udmærket hukommelse, men de var da godt...