Er det en katastrofe, at undvære sin telefon ? JA sgu !

Det virker egentlig banalt, at ens telefon er så vigtig for en’, men det er den virkelig ! Ihvertfald for mig…Ikke så meget fordi jeg ringer til nogen, det gør jeg nemlig ikke. “Telefonitis” er ikke noget jeg døjer med, bortset fra opkald til mine Amerikanske venner, det mere ALT er samlet her. Jeg havde i længere tid, haft problemer med min iPhone, da den tabte strøm. Jeg vidste godt, at den kunne byttes på garantien, men uha det at skulle afleverede den, og vente 5 døgn på en ny. Det jo lidt ligesom en dårlig gyser. Vanens magt har bestemt os, haft en vis indflydelse på, at jeg ikke fik den afleveret. Endelig tog jeg mig sammen. Det positive...

Spis så din mad tøs !!

Da jeg voksede op i slut 70 og 80’erne, var børneopdragelse en smule anderledes end den er i dag. Eller i nogen hjem – der er selvfølgelig, og desværre stadigvæk børn, der vokser op i temmelige voldsomme vilkår. Nå, men da jeg voksede op, fik vi da indimellem en på lampen … det har temmelig sikkert været afmagt, ikke at det kan forsvare  det, men det fik vi! Spisesituationer har helt sikkert, været det mest irriterende for mor. Ikke for mig, jeg havde travlt med alt muligt andet – tror jeg. Mor og Helle er “hurtig spisere”. De satte sig ved bordet og en.. to … vupti så var de færdige. Og så var der mig !……..(gab) Jeg kunne aldrig...

Pest eller kolera … jeg tror jeg tar’ hmm..

Nogen gange, eller mange gange, stilles vi for nogen særdeles besværlige valg. Nogen gange, vælger vi slet ikke selv. Nogen gange er det vores krop, der træffer beslutninger for os. Jeg hader når det sker! Det er sket mange gange for mig, de sidste 5 år. Måske er det  bagsiden af, at skulle navigere gennem massiv sorg, måske er det den stress der uvilkårligt har fulgt med. I det her specifikke tilfælde, var det “bare” eksem. Ligemeget hvilken grund det er, så bliver jeg såååå pisse træt. Jeg fik i 2015 et massivt eksem udbrud. Det var mens jeg var i hjemmeplejen. Jeg fik eksem på ca. 50 % af min krop. Fik bla. store sår på mine skinneben, som bare...

Er du bange for blodprøver, du har ellers så mange tatoveringer…..

JA – jeg hader at få taget blodprøver! Som i HADER. Jeg synes det gør afsindig ondt! Det er egentlig meget pudsigt, for når jeg kommer ind og ruller ærmet op, plejer kommetaren ofte at være “du har da godt nok mange tusser”… Det første jeg så siger er, “ ja , men jeg er pissse bange for nåle”. Så sidder laboranten ofte, som et stort ? Som om hun tænker, hvad var det lige hun sagde der. Men som snakken går, plejer vi altid at sidde, og grine lidt af det. Så får jeg historien om, at de fleste laboranter ofte oplever , at det er de store fyre med tusser alle steder , der er mest bange for...