Natten var min ven !

Jeg kan huske, at når natten kom, så blev jeg meget *urolig*. Efter, en lang dag, fandt jeg, det uroligt befriende når, der blev stille. Altså stille, i den ydre sfære. Det føltes befriende, men samtidig med, kom uroen. Tid til, at tænke alt for meget, på alt og intet. Hvad nu hvis ? Kunne vi ha’ gjort, noget anderledes ? Hvorfor, skulle de dø alene     (far, og bror), sådanne tanker, havde jeg meget. Jeg elskede faktisk, når Victor var kommet i seng. Så kunne jeg, bare sidde, og lave alt og intet. Ofte, endte det med, at jeg talte rigtig meget i telefon, med en’ af mine søstre. Der var så mange ting, vi havde brug for,...

Sorg tager den tid, sorg tager ……

”Ellers vil det være sådan for de fleste, at sorgen aftager. Den kan svinge i intensitet og vende tilbage senere i livet i forbindelse med store forandringer, som indbefatter nye tab eller nye glæder. For mange vil sorgen aldrig gå helt væk, men man finder en måde at overgive sig til sorgen, og hengive sig til livet uden det mistede. Derfor, kan sorg betragtes som en uendelig, og dynamisk proces, som hele tiden er i bevægelse,” siger Mai-Britt Guldin og tilføjer: ”Sorg tager den tid, sorg tager.” citat fra ↓ https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/i-sorgen-er-en-skaberkraft “at gensørge, som dækker over, at man kan vende tilbage til betydningsfulde tab og sørge over dem igen og igen i takt med, at man forstår flere perspektiver af tabet,...