Jeg ville nok være en LADA, da den er ældgammel, og man kan vel ikke købe reservedel til den. ARGHHHHHH…. 🎶sygdom  her, sygdom der, sygdom alle vegne 🎶 Det er faktisk det, jeg synes er det sværeste ved, at være mig. Alle de sygdomme, og tilstande, som jeg skal forholde mig til. Ind imellem, så orker, jeg faktisk slet ikke, at forholde mig til det. Jeg forsøger, at lade som om, at jeg ikke har ondt et’ sted, men der er ikke en’ dag, hvor der ikke er et’ sted der ikke gør ondt. Det er utroligt trættende, at jeg hele tiden er nødt til, at forholde mig til den åndssvage krop. Det er faktisk ikke andet end seriøst spild af...

Jeg hader meget sjældent nogen, eller noget ! Had er kun noget, der tærer på en’ selv, og ikke på den, eller det, man hader ! Når, det er sagt, så *hader* jeg alt det,  der skete i mit liv i 2012 ! Jeg er meget bevidst om det. Derved, er det mig, der kontrollerer hadet, og ikke omvendt. En vigtig forskel ! Nogle dage gider jeg godt, at forholde mig, til det. Andre dage, ville jeg ønske, at jeg kunne *slette* 2012 fra min livshistorie, men så simpelt, er livet ikke. Det er sådan minder os kan være. Sorg er underligt, der er mange, der ikke kan, eller vil tale om deres sorg. Jeg ville ønske, at der var mere...

Fik lige den tanke, mens jeg sad på toilettet, at det jo er det, de fleste mennesker gør. Altså, ikke det faktum, at vi går på toilet, men det med, at lide i stilhed. Fordi, det er fysisk umuligt, at dele ALT med andre Ja ja, jeg forsøger ihærdigt, men til trods, er der jo masser af tanker, der alligevel ikke kommer ud. Måske er det fordi, det i grunden, ret hurtigt, vil komme til, at virke ensformigt ! Ihvertfald, for andre Os, der bærer på en sorg, har jo de samme tanker, om og om igen, en million gange på et døgn, fordi vi hele tiden får minder, eller tanker, der minder os om det, eller dem vi har...