I dag, er det 6 år siden, at  jeg blev ringet op, fordi vores bror, var fundet død. 6 år! Jeg fatter ikke hvor tiden er blevet af. Jeg fatter ikke, at 6 år går, så langsomt stærkt. Men, det gør de…. Hvad enten, jeg vil det eller ej, så vil jeg dagen igennem, blive kastet tilbage i tiden, som om det lige, var sket i dag. Jeg orker ikke, at forsøge at fortrænge det, for det kan jeg ikke. Det gør det egentlig os værre, når jeg prøver. Så i dag, vil være en dag, som så mange andre dage. Jeg vil gøre de ting,  jeg mu engang skal. Man kan nok ikke, se det på mig, men inde...

Kender i det ? Jeg kan have dage, hvor jeg sådan helt ud af det blå, ser en mand og tænker “ sjit det ligner far” ! Jeg har, i perioder de dage. Det kan være hvor som helst. En modkørende i en bil, i et supermarked, på gaden… hvor som helst ! Det er sgu noget underligt noget. Det føles nemlig, ret så rigtigt. Som om det’ er min far, jeg ser. Det ved jeg jo godt, det ikke er. Men i de sekunder, i det korte moment, kan jeg mærke hvordan mit hjerte begynder, at banke, meget meget hurtigt. Som om, det næsten er på vej ud, af halsen på mig. Og, så er det væk igen. I...