Jeg har jo tidligere, givet udtryk for, at det der juleaften, ikke er noget, jeg er sindsygt vild med. Inden, jeg tog afsted, sendte jeg lige en kærlig tanke, til dem vi ikke kan fejre julen med længere. Altså i ren fysisk form. Herefter, skulle jeg hente Mummi. Mens vi kørte, var solen på vej ned. Jeg bliver fuldstændig betaget, at de solnedgange vi har, i øjeblikket. Jeg var faktisk nød til, at stoppe bilen, og forevige det. Jeg kunne ikke lade være med, at tænke på, hvor frygteligt jeg tror, det må være, når jeg engang er borte, og ikke får lov til, at opleve, de skønne øjeblikke, naturen giver. Egentlig noget underligt noget, at sidde og tænke på...