Kender i det ? det der med, at man kan se et billede, og bare blive ved med, at stirre, og stirre, fordi det føles, som en fortælling, uden ende. Det gør jeg. Sådanne billeder, kan føles, som en usynlig besættelse. I disse tider, hvor der til dels, er meget opmærksomhed på, at arbejde med egne skyggesider, at forholde sig, til egne svagheder, eller styrker, er de her billeder ikke til, at komme udenom. Specielt, hvis man ikke er bange for, at erkende, at intet i denne verden er perfekt. Intet menneske er perfekt. Jeg er helt besat. Besat af, at det er muligt, at forvandle tanker, til billeder. Det er bestemt ikke alle, der har den gave. Det har...