Det er meget nemt, at lade som om. Det gør jeg tit. Nogen gange orker jeg nemlig ikke, at forholde mig, til sorgen. Det holder selvfølglig ikke, i længden. Det ved jeg os godt, men det er ok, ind imellem bare, at lade som om. At “lukke døren” et øjeblik, og lade som om. Alle der har mistet ved godt, at døren bliver åbnet om, og om igen, hver gang, der er et nyt dødsfald, man skal forholde sig til. Det synes jeg, er svært. Når man sidder der, til endnu en’ begravelse, er det som om, at alle tidligere begravelser, kommer tilbage. Små flashback, små sprækker i sjælen, der tillader, at det sker. Jeg har før prøvet, at kæmpe...