Sometimes when we grieve, we cannot see how we can survive this pain ! Despite that, we do survive – even though you may not see it, or can’t feel it, there will always be a glimmer of hope, in your heart and soul 🖤💫 Keep that hope safe in your heart 💚 L-ife O-ffers V-ary E-motions

Da min fars kone døde fornyeligt, fik vi søskende en kasse med forskellige småting. De sidste minder, kan man vel sige. Jeg var lidt spændt på at se billeder og lign, som evt måtte være i kassen. Men var os lidt betuttet ved det. I kassen var der lidt figurer, dokumenter og billeder. Det føles lidt underligt, når man åbner sådan en kasse, for så vælter alverdens minder op. Jeg er åbenbart kreativ, for i kassen lå 2 fødselsdags kort, som jeg havde klippet klistret, da far blev 59, og til hans 60 års dag. Nu snakker vi altså 1992 og 1993. Meget, meget sjovt, at se dem igen. Egentlig, har jeg en relativt udmærket hukommelse, men de var da godt...

Da jeg var barn, sådan ca. 10 år så jeg en film med min mor og mine søstre. Det var dengang VHS bare var alt. Filmen var “ Gøgereden” med Jack Nicholson. Inden vi skulle se den, var mor en smule betænkelig, fordi jeg er uber sensitiv ..  eller det kan jeg virkelig være. Hold nu kæft, jeg forstod hendes bekymring. 5 timer senere tudede jeg stadigvæk. Jeg synes den film var så frygtelig god, og meget trist og tragisk.Faktisk kan jeg stadigvæk huske, hvordan jeg sad ude på køkkenbordet, og tårerne bare blev ved og ved, med at komme. Et par år senere, var det gysere jeg fik forbud mod at se! Nå, men essensen af det her er,...

  Yes, igen i år deltog jeg i stafet for livet. Vejret orker jeg nærmest ikke påtale, det var et stort mix af regn, hagl, sol, regnbuer og mudder, masser af mudder. Som altid, var det en meget smuk dag alligevel. En dag hvor man har masser af tid til at tænke, og mindes, enten dem man har mistet … eller dem der kæmper . I år fik jeg gået 26 km, var meget stolt og havde meget meget tunge trætte ben, da jeg tog hjem om natten. Men det var en dejlig træthed.   Jeg lader billederne tale for sig selv. Og retter selvfølgelig en særlig tak til alle dem, der gør sådan en dag her mulig.Vi ses igen...