Nogen gange, men kun nogen gange, har jeg lidt ondt, af min søster Helle. Tænk sig, at hun skal finde sig i alt det, jeg indimellem finder på. Men, det er os søskende kærlighed, på er højt plan, derfor må, man gerne være meget plat, og til tider ret ånnet. Jeg kan huske, da jeg boede i Horsens. Det var før mobil telefonen. Vi lavede altid meget fis, med en Ib Grønbech sang, “ Kom hjem bette Tage”. Nogen gange, kunne jeg finde på, at ringe Helle op, og så spillede jeg de første 20 sek. af den sang, jeg sagde ikke noget, jeg satte bare røret til højtaleren, og så grinede jeg, så jeg nærmest ikke kunne få luft....

“Måske man skulle blive sugardaddyho’ eller bare instagramho’ “ Måske,  jeg bare skulle ryge min smøg( ved godt det er usundt), smide min ikke særligt luksuriøse morgenkåbe! Beholde mine ægte negle, mine egne øjenbryn, mit eget hår… Og klaske mine hængepatter, i en go’ bomuldsnatkjole, og sige TAK for endnu en dag, hvor jeg som altid, bare er MIG ! Jeg kan ikke lade være med, at være frygtelige sarkastisk, og en kæmpe “goofass”. Jeg bliver indimellem såååå træt, træt af et samfund, der åbenbart ikke altid forstår, at det er OK, at turde være SIG SELV ! Det som om, der ikke er plads til det mere. Ærgerligt, meget ærgerligt ! Vær’ glad for hver dag du vågner, specielt hvis...

Valentinesday, et sjovt koncept… som man muligvis enten elsker, eller hader ! Jeg tror bare, jeg ligger midt imellem. I går, havde jeg besøg af min dejlige ven Dennis fra Horsens. Jeg har kendt Dennis siden han var 14, så det føltes jo næsten, som at få familie på besøg. Måske endda endnu bedre. Jeg bliver godt nok en smule sentimental, og så savner jeg virkelig bare Horsens. Jeg tænkte ikke over, at det var valentines, det havde han bestemt heller ikke gjort, før han sad i bilen på vej herop, og hørte det i radioen. Vi besluttede os dog for, at gå ud og spise.Så det blev en “Valentinesvennedate”. Ikke på grund af selve denne dag, men fordi det...

Da jeg voksede op i slut 70 og 80’erne, var børneopdragelse en smule anderledes end den er i dag. Eller i nogen hjem – der er selvfølgelig, og desværre stadigvæk børn, der vokser op i temmelige voldsomme vilkår. Nå, men da jeg voksede op, fik vi da indimellem en på lampen … det har temmelig sikkert været afmagt, ikke at det kan forsvare  det, men det fik vi! Spisesituationer har helt sikkert, været det mest irriterende for mor. Ikke for mig, jeg havde travlt med alt muligt andet – tror jeg. Mor og Helle er “hurtig spisere”. De satte sig ved bordet og en.. to … vupti så var de færdige. Og så var der mig !……..(gab) Jeg kunne aldrig...

Da jeg var lille, var mor til tider noget af en drillepind ! Hun elskede at grine, hvilket hun stadigvæk gør rigtig meget. Når hun gør det, er det med at holde på hat og briller, hendes hånd flyver ganske voldsomt ned i bordet “ klask”, og så kan hun næsten ikke få luft. Hun græder os, men det er af grin. Jeg tror der var et par år, hvor mor og Helle “rottede “ sig sammen, mod mig. Eller… det er nu nok bare noget, jeg følte. Nå, men en dag sidder mor, Helle og jeg i stuen, og mor siger helt alvorligt  “ jeg skal lige snakke med dig om noget Dorthe”. Jeg har ca været 6-7 år....