Her er så stille…. for en stund !

I weekenden blev livet, for en familie i Hjørring ændret, på et split sekund. De mistede på tragisk vis, deres dreng, (bror, ven, barnebarn), da han kørte ind i et træ, på sin Scooter. Han blev kun 16 år.

Det gør mig så frygtelig ondt, på deres vegne !

I weekenden blevet livet, for en masse unge mennesker i Hjørring, os ændret. Forestillingen om, at vi er udødelige har for mange ændret sig. Ihvertfald for et øjeblik.

De unge stopper op, i det øjeblik de bliver konfronteret med, at man faktisk, kan miste en ven, i en så tidlig alder.

De er ikke udødelige. Hjørring er stille, for en stund !

Jonas kørte galt, på Frilandsvej, den vej vi bor på.

Lørdag morgen, blev jeg ringet op, af min søn, der meget berørt sagde ” Mor, jeg tror Sophia’s lillebror Jonas, er død i nat”. “Han kørte galt, på Frilandsvej, hørte du noget” ?

Da, jeg lagde røret på, blev jeg virkelig ramt.

Ramt fordi, det bare er den værste smerte, en famile kan blive udsat for.

At miste et barn, at miste en søskende, og så i så ung en alder.

Ramt, fordi jeg selv er mor !

Jeg får ondt i maven, ved tanken om, hvad Sanna skal igennem, hvilken smerte hun skal bære på, resten af sit liv ♥

Ramt fordi, det er den værste tanke, jeg selv kender, nemlig tanken om, at miste et barn !

Ramt, fordi jeg har kendt Sophia,(og hendes tvillingebror Daniel), siden Victor startede i 6. klasse.

Og…..ikke mindst ramt, fordi jeg, selv kender til det, at miste en bror ♥

Jeg tænkte ” åh, nej *lille* Sophia, og Daniel, nu skal i igennem, det jeg har været igennem” – Og, i er kun 17 år !

Jeg, gik derfor op, mod ulykkestedet, fordi jeg ville købe en rose, og ligge ved træet. Da jeg nærmer mig stedet, kan jeg se, at der allerede ligger en del blomster.

Jeg fornemmer sorgen, bland mange unge i byen. Den ligger, og lurer, som en meget tung stilhed.

Jeg, har over weekenden, mødt forskellige, af Jonas’s (og Sophia’s ) venner, bekendte, eller bare dem, der vidste, hvem han var.

Alle, er utrolig berørte af hændelsen. Jeg hører dem alle sige, ” han var sådan en dejlig, glad dreng, det er ikke til, at forstå” !

De unge, vil gerne tale om det. De unge, har brug for, at tale med nogen, om det. Det er det, jeg fornemmer.

I går aftes, da det er blevet mørkt, går jeg op forbi igen. Jeg ville tænde et lys.

Da jeg kommer derop, er det lige før, at mit hjerte går i stå. Der har været så mange med blomster, lys, og billeder.

Det er så smukt, og så ufatteligt rørende, på samme tid.

Hver gang, jeg kommer forbi (det gør jeg hver dag, fordi vi bor på samme vej), står der en flok unge mennesker, der krammer, og sørger.

Omfanget, af blomster vokser. Der bliver tændt flere, og flere lys – lys i mørket ♥

Jeg tror, at alle de forældre, der har været forbi, kan relatere til, hvad jeg mener.

Jeg tror, at alle, der har været forbi, ved hvad jeg mener.

Jeg håber, at de unge der var tæt på Jonas, har nogen, at tale med det om.

Det er vigtigt, at i får sat ord, på jeres følelser, selvom jeg godt ved, at der hos mange, opstår en underlig følelse, af tomhed. Tomhed, går ofte hånd i hånd, med sorg.

Jeg håber, at familien får den hjælp, de har brug for, eller ved hvor, de skal gå hen, for at få hjælp.

 

Sorgens landskab, er et meget ensomt sted, at befinde sig ♥

Jeg sender kærlige tanker til alle, der er berørt af Jonas’s død ♥

Jeg sender kærlige tanker, til hele familien ♥

Jeg håber, i finder jeres vej til, at leve videre, med jeres store tab ♥

 

 *Hvil i fred* ♥ Jonas Stokbro ♥

♥ 6. Februar 2003  – 13. April 2019 ♥

L-ife O-ffers V-ary E-motions