HallÅhh… Så er jeg her igen !

Jeg har været meget passiv på min blog. I meget langgggg tid, men nu tror jeg, at jeg er skrivelysten igen. Min egen hjemmeside blev hacket i “rona” perioden, og så valgte jeg simpelthen, at hoppe tilbage på min gamle blog.

Jeg blev indlagt på Hjørring sygehus d. 16.12 og var indlagt indtil 27.12 2021. Jeg havde været syg 4 dage op til, og havde både haft nat læge, og det var først,  da jeg anden gang,  var ved egen læge, at jeg blev jeg indlagt. Mit infektionstal kunne slet ikke måles ved min læge, så højt var det.  Jeg var faktisk så syg, at jeg ikke selv troede, at jeg overlevede.

”Jeg var syg i 57 dage, før jeg begyndte, at arbejde igen, det er dælme lang tid”

Det har fået mig til, at tænke ret meget over alting. Om livet, men mest min søn. Jeg føler, at  jeg har brug for, at min blog vil være tilgængelig os når, jeg engang ikke er her mere. Det vil den nemlig ikke nødvendigvis være, hvis det er min egen side.

For lige, at forklare mit sygdomsforløb nærmere, for dem der ikke kender mig personligt, så blev jeg indlagt med en Nekrotisk(rådden) sprængt blindtarm, tarmslyng, og en sprængt byld, og 4 dage postoperativt, fik jeg endnu en CT scan fordi mine infektionstal bare ikke ville falde. Den viste, at jeg havde fået en byld mere. Derudover havde jeg også bughindebetændelse, og væske i bughulen.

Jeg har ALDRIG været så syg før, aldrig ! Jeg husker faktisk slet ikke alle dage, mens jeg var indlagt. Jeg havde også det, man kalder nærdødsoplevelser.

   “Jeg var virkelig sikker på, at jeg ikke klarede den”

Det er en meget surrealistisk følelse, men fordi jeg, var så dårlig, så tænkte jeg faktisk ” ok, hvis det her er enden, så end det, det er ok for jeg, kan simpelthen ikke klare, at være så dårlig her”. Det var følelsens af, at min krop snart ville give op.

Heldigvis, klarede jeg den, men jeg tænker rigtig meget over mit liv i øjeblikket. Måske, er det os alderen der gør, at tankerne bliver anderledes.

Der er jo desværre mange mennesker, der ikke får et langt liv. Vores bror blev kun 49, samme alder som, jeg har lige nu. Nogle dage fylder det en del i mine tanker, selvom vores liv, var uden sammenligning. Hans liv var meget, meget svært.

Nu har jeg, så os prøvet, at holde jul på sygehuset, det er ikke ligefrem en jubiiiii oplevelse, men det var en jul, jeg aldrig glemmer. Faktisk, var jeg os bare så dårlig, at jeg bare var glad for, at jeg var i trygge hænder.

Efter, jeg blev udskrevet, var jeg sygemeldt i 5 uger yderligere. Jeg fik selvfølgelig endnu en infektion, og måtte have antibiotika igen, det tager på kræfterne, og jeg var i forvejen, meget svag. Jeg havde tabt mig meget, mens jeg var syg, og det tager tid, at tage på igen. Derudover, var det meget vigtigt, at jeg gik mange ture i løbet af døgnet, fordi mine tarme var så ramt, af hele forløbet.

Jeg gik rundt på vejene omkring mig,  på de mest mærkelige tidspunkter, om natten, om dagen, og altid efter et måltid, igen for, at holde tarmene i bevægelse. Tænkte ofte på, at hvis folk så mig vandre rundt hele tiden, måtte de da tænke ” hvad laver den skøre dame, hun vader rundt hele tiden” og, samtidig med lignede jeg, vel nærmest døden fra Lybeck, for i starten måtte, jeg nærmest slæbe mig rundt. Det gjorde jeg os på sygehuset, med sonde i næsen, drop i maven, og mit dropstativ.

Jeg stoppede faktisk os med, at ryge, mens jeg var syg. Simpel årsag, jeg kunne slet ikke ryge. Da, jeg blev udskrevet var, jeg bange for, at falde i igen, da jeg har røget siden, jeg var 12 år, så nu ryger jeg e – cigaret i stedet. Det fungere ret godt.

Måske stopper jeg helt en’ dag, men det må tiden vise.

Anyways… nu skriver vi August 2022, og jeg er nyopereret igen. Jeg har nyligt fået fjernet min galdeblære, men det er en helt anden fortælling, som jeg snart skriver lidt mere om.

 

Tak, fordi du læste med ♡

 

 

 

 

L-ife O-ffers V-ary E-motions